Dromaeosauridae

Dromaeosauridae
Utahraptor ostrommaysorum
Utahraptor ostrommaysorum
Bevaringsstatus
Kendes kun fra fossiler
Geologisk tidsalder: Jura - Kridt
Videnskabelig klassifikation
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeChordata (Chordater)
UnderrækkeVertebrata (Hvirveldyr)
OverklasseTetrapoda (Tetrapoder)
KlasseReptilia (Krybdyr)
Overorden†Dinosauria (Dinosaurus)
OrdenSaurischia
UnderordenTheropoda
Familie†Dromaeosauridae
Matthew & Brown, 1922
Hjælp til læsning af taksobokse

Dromaeosauridae er en familie af fuglelignende dinosaurer. Den består primært af mindre elegante kødædere, hvoraf størstedelen levede i Kridttiden. I dagligsproget kaldes de ofte ’’raptors’’ (efter Velociraptor), et ord, som især er blevet udbredt af filmen Jurassic Park. Dromaeosauridae er dannet fra græsk og betyder 'løbende øgle'.

Dromaeosaurider er blevet fundet flere steder i verden, herunder Europa, Nordamerika, Nordafrika, Østasien, Madagaskar og Argentina. De første eksemplarer dukkede op i juratiden for 167 mio. år siden, og familien fandtes vidt udbredt helt til afslutningen på kridttiden for 65,5 mio. år siden; dvs. at familien nåede at eksistere i mere end 100 mio. år af Jordens geologiske historie. Dromaeosaurider fra Jura kendes primært fra fund af deres tænder,[1] som besidder en række karakteristika, der betyder at de nemt kan adskilles fra andre dinosaurergrupper.

  1. ^ Metcalf, S.J., Vaughan, R.F., Benton, M.J., Cole, J., Simms, M.J. and Dartnall, D.L. (1992). "A new Bathonian (Middle Jurassic) microvertebrate site, within the Chipping Norton Limestone Formation at Hornsleaslow Quarry, Gloucestershire". Proceedings of the Geologists’ Association. 103: 321-342.{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search